|
Utætte samlinger
Flisen skal transporteres fra lageret og ind i ovnen. Det kræver som regel, mindst én gulv- eller væggennemføring. Ved gennemføringen findes der ofte utætheder, der skaber forbindelse mellem lageret og kedelhallen.
Desuden er der ofte utætheder i afdækningen af snegle og transportbånd. Når flisen transporteres, hvirvles ekstremt mange sporer op i luften. Derfor er det problematisk, når transportsystemerne er utætte.
Utætte samlinger i anlægget viser sig ofte som små dynger smuld. Hvor der kan komme smuld ud, er der også en luftstrøm med sporer fra det flis, der bliver bevæget inde i anlægget. F.eks. i en transportsnegl vil luften være meget forurenet med sporer. Disse sporer skal gerne blive inde i anlægget og ende med at blive brændt. Gummipakninger og silikonefuger giver gode muligheder for at have et 100% tæt anlæg.
|
|
Smuld afslører utætheder |
selv små utætheder kan transportere store mængder luft og dermed sporer.
|
|