Røde øjne og løbende næse

Slimhinderne i øjnene og i næsen påvirkes også af biostøv. Støvet sætter sig på slimhinderne, som skal "arbejde" ekstra, når der er meget støv. Indeholder støvet dele, som aktiverer immunforsvaret som fx svampesporer og endotoxin, stresses slimhinderne endnu mere.

Deltagerne i helbredsundersøgelsen blev spurgt, om de oplevede kløende, sviende, løbende eller hævede øjne eller løbende, kløende, stoppet næse eller nyseture. De blev også spurgt om symptomer kom i forbindelse med deres arbejde.

Resultatet var, at lidt flere personer fra flisfyrede værker oplevede symptomer fra øjnene og næsen, men tallene er så små, at der ikke er statistisk sikkerhed for, at der er forskel på flis- og referencegruppen.



Problemer med kontaktlinser eller røde øjne?
Vidste du, at...
problemer med kontaktlisner kan skyldes støv i luften.
Siden er udarbejdet af Skov & Landskab, Københavns Universitet, bl.a. ud fra ForskEl-projektet "Flis og Arbejdsmiljø".